Annonce

Annonce

Svar: Søvn, mad, amning og toiletvaner


15. december 2023

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af mine tidligere svar og synes de giver et fornyet overblik - det er jeg glad for :) Jeg vil naturligvis også meget gerne svare på dine spørgsmål i dag, og jeg vil forsøge at besvare dem i den stillede rækkefølge, selvom de fleste naturligt hænger sammen:)

Ad 1) Det kan godt være svært at finde balancen mellem mælk og rigtig mad - for på den ene side, skal du naturligt stadig amme, så din dreng får mælken og også får væske nok, og på den anden side, er du også nødt til at holde igen med amningen, for at sikre ham plads nok i maven til mere sufficient mad. Så når du er usikker på at reducere amningen, så er en vis reduktion altså nødvendig for at sikre, at han faktisk spiser nok i løbet af dagen. Det er samtidig en forudsætning for at undvære mælken om natten, at han om dagen spiser og drikker nok...

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger i døgnet, og jeg anbefaler at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det er rigtig flot, at det er lykkes for dig at skære så meget ned for amningen, som du allerede har, men hvis I skal på 4 amninger nu, så betyder det, at lillebror ikke længere skal ammes før sin formiddagslur eller om eftermiddagen - her skal han i stedet tilbydes mellemmåltider og vand af kop. Og han skal heller ikke ammes midt nat, men nu lære at sove ca. 6 timer uden mælk f.eks. fra kl. 23 til 05.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre indtil klokken er ca. 06, og dagen begynder hos jer.

Morgen 6.30-7: Klatkager, grødpandekager, grødmuffins eller lignende - så han får grød at spise, men serveret på en måde, som ikke er med ske. Vand af kop.

Storesøster afleveres - og lillebror tilbydes et mellemmåltid. Afleverer I i bil, eller kan I gå til børnehaven med barnevognen? Hvis han kan sidde op i barnevognen, så kan du give ham mellemmåltidet, imens I triller af sted. Han kan sidde med ½ bolle f.eks. med lidt nøddesmør, lidt frugt, måske en frugtsmoothie eller lignende i hånden, drikke vand af drikkedunk...

Puttes til middagslur ca. kl. 09

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter og må også meget gerne tilbydes rester fra aftensmaden. Det kan være linsedeller, grøntsagsmuffins, pasta og lignende. Vand af kop. Hvis du steger linsedeller i olie og også kommer olie i f.eks. grøntsagsmuffins, bruger nøddesmør og lignende, så får han fedtstof på denne måde. Avokado og avokadomos er også en god måde at få lidt sunde fedtstoffer i ham. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske ca. kl. 13.30

Eftermiddag 15-16: Tilbydes grødmuffins, grødpandekager, klatkager, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Aften 17.30: Aftensmad, udgangspunktet er familiemaden, almindelige børnevenlige retter tilpasset hans udvikling. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 19

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og begynder at kunne sove igennem om natten. Hvis han lige nu vågner midt nat og har brug for brystet, så ammer du ham naturligvis blot en ekstra gang der, hvis det kan gøre, at I alle sover bedre:)

Når du ammer ham midt nat, så må du dog meget gerne forsøge at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk. Han må gerne hjælpes til ro, finde trygheden og derved videre ind i søvnen, men det vil være godt at afkorte amningen om natten, så han ikke vænnes til at skulle drikke en stor mængde mælk midt nat.

Ad 2) Det er rigtig fint, at du giver din dreng mad i hånden, og jeg har i ovenstående dagsplan netop gjort plads til dette. Jeg mener samtidig at kunne huske, at I spiser vegetarisk, så derfor har jeg ikke nævnt kød, æg og fisk i dagsplanen - hvis din dreng eller I spiser dette, så skal du naturligvis give ham det.

Du har ret i, at det kan være svært at sikre ham fedtstof nok, når han ikke får skemad. Derfor skal du være ekstra opmærksom på at sikre fedtstof på en anden måde. Det kan f.eks. være ved at give ham avokado, bruge forskellige typer vegetabilske olier, komme finthakkede nødder i maden f.eks. i grøntsags- eller grødmuffins, bruge forskellige bønner og linser i madlavningen, som også sikre ham protein. Det kunne f.eks. være at lave forskellige linse- eller bønnedeller.

Derudover har du helt ret i, at det kan være nødvendigt at amme ham lidt ekstra, og du kan derfor godt amme ham midt nat lige nu - eller du kan f.eks. prioritere amningen om eftermiddagen, hvis du synes, at han særligt efterspørger brystet på dette tidspunkt. Det er dog vigtigt ikke at skrue amningen op på nuværende tidspunkt - igen som sagt en balance :) Men, da du ønsker at stoppe amning helt, når lillebror er mellem 10-12 måneder, så er det vigtigt, at du nu medtænker stille og rolig nedtrapning, så det bliver naturligt for både dig og ham at undvære mælken på dette tidspunkt. En gradvis nedtrapning er naturligt langt bedre for jer begge, end at du pludselig er nødt til at stoppe fra den ene dag til den anden.

Du skal også medtænke, at det vil være godt, at han får enten modermælk eller modermælkserstatning, til han er 12 måneder gammel. Og hvis han ikke kan få mælk via sin grød og mos, og du ikke længere ammer - så kan det være godt at tilbyde ham mme af en kop. Men det behøver han ikke lige nu, da han lyder til at få rigeligt med mælk hos dig. Det er mere for at sige, at hvis han i 10 måneders alderen ikke ammes og naturligt stadig har brug for mælk, så kan dette (mme) også gives via kop. Spiser han varieret, så vil han ofte få sit behov for næringstoffer dækket - også når I lever vegetarisk, og mme vil sikre ham lidt ekstra vitaminer og mineraler.

Du skal også være opmærksom på, at selvom han for en måned siden ikke brød sig om skemad, så kan det godt være, at der er visse former for skemad, som han gerne vil spise, når han ...


Annonce

... bliver ældre. Nogle børn vil f.eks. gerne spise kartofler moset med lidt sovs, eller de elsker at spise boller i karry (vegetariske kan den laves med plantebaseret kød;)). Måske vil han nyde julemaden - måske kan han godt lide brunede mosede kartofler, bagte æbler med ribsgele og lignende, som kan gives med ske eller gaffel.. Så nogle gange kan I måske godt supplere fingermaden med lidt på en ske eller gaffel, så han får begge dele.

Ad 3) Det er som sagt virkelig flot, at du har fået skruet så meget ned for amningerne. Det går stille og roligt den rigtige vej:) Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at hvis du kan få ham til at spise lidt større og lidt mere mættende mellemmåltider f.eks. ved at give ham grødpandekager, klatkager, grødmuffins og lignende, som kan mætte lidt mere som almindelig grød, så vil han bedre kunne undvære mælken om natten, og det bliver lettere for dig at holde igen med brystet om natten. Og i takt med, at du holder mere igen med brystet om natten, så stiger appetitten og behovet for mere rigtig mad naturligt også om dagen...

Derudover er der, som du selv skriver, naturligt også vane inde over. Når han ligger tæt med dig, kan dufte din mælk, så vil han naturligt søge brystet - det er dejlig tryghed for ham. Bliver han helt ulykkelig over ikke at kunne blive ammet, så er det derfor bedre, at du lægger ham til, men afkorter amningen gradvist mere og mere.

Når det ikke lykkes at få ham videre i søvnen i egen seng, så må du altså gerne tage ham over til dig, lægge ham til brystet, men så forsøge at lirke brystet ud af munden på ham, når han har diet lidt. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du igen brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gane, men til sidst skulle han gerne acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer, og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Det er godt at have en putteklud, en lille puttekanin eller lignende hos ham.

Når han kan finde ro med dine hænder, nærhed, puttekanin osv. så kan du forsøge at indføre dette i hans egen seng. Så han ikke behøver komme op til dig, men kan beroliges og hjælpes videre i egen seng, hvor han allerede sover.

Hvis du har overskud til det om natten, så kan det også nogle gange være en løsning, at du sætter dig op, når han vågner omkring midnat, lægger ham til brystet, og når der så er ro på, så putter du ham tilbage i egen seng igen. Kærtegner, beroliger, lader ham mærke dine hænder osv. og på den måde hjælper ham med at sove videre i egen seng.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En løsning kan også nogle gange være at koble tremmesenen til dobbeltsengen. Det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du blive liggende i din seng, han kan blive i sin seng, men du kan med dine hænder kærtegn, berolige og lade ham mærke, at du er der:)

Ad 4) Med hensyn til jeres datter og renlighed, så lyder det umiddelbart som om, at hun godt kan styre både vandladning og afføring. Du fortæller, at "hun tager det fint, når vi beder hende om at gå på toilettet", og der er ikke noget i dit brev, som tyder på, at hun ikke kan holde sig eller ikke finde ud af at give slip. Men hun bliver optaget af andre ting og glemmer derfor nogle gange at gå på toilet, og så går det galt.

Det er helt normalt. I har haft fokus på renlighed i 1.5 år, og det er nok lidt træls for jer alle efterhånden - også for jeres datter. Samtidig er hun naturligt ofte optaget af en leg, og det kan være rigtig svært at gå ud af en leg - og komme tilbage i legen igen. Derfor holder hun sig, hun overhører kroppens signaler og ender med at holde sig for længe, og så går det galt.

Jeg vil anbefale, at I indfører faste toilettider. Og I skal regne med, at jeres datter ikke kan holde sig mere end ca. 3 timer. Og I skal holde øje med tiden. Toilettiderne skal ligge på naturlige tidspunkter: Om morgenen, når hun står op og om aftenen, før hun skal i seng. I forbindelse med alle måltider både derhjemme og i børnehave. Man tisser også altid af, før man kører hjemmefra, før man løber ud for at lege, før vi tager af sted for at handle osv.

I skal ikke spørge hende, om hun skal tisse, men i stedet sige f.eks. "kom, vi skal lige tisse af, før vi kører" - det er en fast regel, som gælder alle, både børn og voksne, og I tisser derfor også. Hvis I på denne måde kan hjælpe hende med at få nogle rutiner ind i kroppen om hensigtsmæssige tidspunkter at gå på toilettet på, så vil hun stille og roligt få dette som en vane, en god rutine. Og når hun får det ind som en vane, så vil hun naturligt også begynde at fornemme tisse- og afføringstrang og reagere mere hensigtmæssigt på det.

Det er vigtigt, at I holder fast i movicol, så hendes mave fungerer. Hvis hun har forstoppelse, vil det ikke hjælpe på renligheden, og hun vil ikke have lyst til at sidde på toilettet og presse, da det gør ondt.

Med hensyn til små gaver og "en gulerod" som motivation, så er dette en god idé, når man kommer dertil, hvor der lige mangler den sidste hurdle for at komme på toilettet i tide. Jeg synes ikke, at I skal starte der nu - begynd i stedet med faste toilettider, hvor I hjælper hende med at huske toilettet, før det går galt. På den måde får hun også små succesoplevelser, som er vigtige at bygge videre på. Det er altid et nederlag med våde bukser, og hun er helt sikkert påvirket af det, men forsøger at ignorere det, for hun ved naturligt ikke, hvad hun skal gøre - toilettiderne vil hjælpe hende med, at det lykkes:)

Håber jeg er kommet godt omkring det hele - rigtig god jul til jer alle fire:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce